mandag den 3. oktober 2011

Krydret æblekage + fedtfattige æbleboller

Denne weekend har jeg haft mine bedsteforældre på besøg. Det var derfor oplagt at gå i sving med min egen lille æble udfordring, som derfor bliver åbnet med denne krydrede æblekage. Kagen blev lavet fredag inden de ankom, så den var klar til at blive serveret som dessert til aftenens menu.

Jeg vil også lige slå et slag for mine fedtfattige æbleboller, som er en fast del når der skal hygges med hjemmebagte boller. Der var egentlig handlet ind til dem denne gang også, men da manden min og min morfar arbejdede i køkkenet, var der ikke lige til det store bageri. De kan dog varmt anbefales og opskriften kan findes her.

Kagen har fået et lag creme cheese frosting, som jeg fandt i fryseren og er pyntet med flag fra gemmerne (lavet af MMF). Kagen fungerer dog fint uden og jeg synes den egner sig rigtig godt som julekage.





Denne krydrede og fedtfattige kage smager stadig godt, hvis den gemmes til dagen efter.

1 æg
100 g sukker
½ dl mælk
50 g grofthakkede mandler eller hasselnødder (jeg brugte paranødder)
1 tsk bagepulver
1 tsk kanel
Kornene fra ½ vaniliestang
½ tsk stødt ingefær
½ tsk nellike
½ tsk kardemomme
1 spsk kakao
150 g mel
3 store skrællede æbler i små tern

Pisk ægget og sukkeret hvidt og skummende og rør mælken i.

Rør forsigtigt alle de øvrige ingredienser i og bland godt.

Kom dejen i en smurt form med høje sider.

Bag kagen i 40-45 minutter ved 180 grader.
Share:

0 kommentarer:

Send en kommentar

Om mig

Mit billede
I vores hjem bor mor, far, storesøster på 4 år, lillebror på 2 år og katten Gismo. Vi nyder familietid, god mad og lækre kager. Kommer ofte med kreative input og elsker at rejse ud og opleve nye ting. I vores hjem er der plads til kys og kram, rod og kaos, fis og ballade, stilletid og ro. Vores hjem befinder sig i Odense og som tilflyttere til byen tager vi gerne på opdagelse for at finde nye måder at opleve og leve. Jeg kan kontaktes på homebybianca @ outlook.dk

Instagram @biancasverden

Instagram @foodbybianca

Instagram @diybybianca

Popular Posts

Blog Archive

Design by Bianca. Leveret af Blogger.

Follow by Email

Copyright © Home by Bianca | Powered by Blogger

Design by ThemePacific | Blogger Theme by NewBloggerThemes.com