søndag den 30. oktober 2011

Efterårskage

Så kommer der lidt lyd fra mig igen. Jeg er i fuld sving med et af mine krea-projekter, nemlig at få styr på kreaværelset og puha det tager tid. Kan godt forstå jeg intet har kunnet finde, så det bliver skønt når alt er sat i system.

Lørdag aften kom et par gode venner forbi til spisning. Da det er længe siden vi har set hinanden, måtte jeg hellere igang med kagebagningen. Det kom der denne efterårskage ud af. Denne gang har jeg forsøgt mig med noget helt nyt, nemlig marcipankage lagt sammen med æblemos. Opskriften på marcipankagen er fundet her og på æblemos her.

Kagens sammensætning fik stor ros og manden har allerede bestilt flere af den slags, så det var super skønt når nu man prøver noget nyt af. 



Indhold:
- Kage: Marcipankage
- Fyld: Æblemos
- Smørecreme: chokolade
- Overtræk og pynt: MMF

Marcipankagen deles i to og da æblemosen jo er flydende lægges en kant af smørcreme på den nederste kage, som skal størkne lidt inden æblemosen fyldes i, da kagen ellers vil falde sammen når den øverste kage kommer på.

Jeg ville egentlig have bagt den til 12 personer i min nye 18 cm springform, men havde glemt, at jeg allerede havde halveret opskriften, så det blev to portioner til 6 personer i stedet. Så slap jeg også for at flække kagen.

Opskriften gengiver jeg her til 12 personer:
250 g ren rå marcipan (jeg bruger Odense Marcipan)
250 g sukker
250 g smør
5 store æg eller 6 små
75 g hvedemel

Marcipan, sukker og smør røres sammen.

Æggene piskes sammen for sig selv og røres derefter langsomt i marcipandejen.

Til sidst vendes hvedemel i.

Fordeles jævnt i formen og bages ved 200 grader i ca. 35 minutter (måske lidt mere)
Share:

4 kommentarer:

  1. uhm hvor ser den lækker ud.

    SvarSlet
  2. Hvor er den bare blevet fin Bianca! Er super vild med de små græskar - du er bare for sej til det modellering!

    SvarSlet
  3. Wow, hvor er den flot, Bianca! :-)

    KH
    Birthe

    SvarSlet
  4. Lene-> Tak!

    Agnethe-> Tak søde! Synes bare de var så hyggelige.

    Birthe-> Tak! :D Knus

    SvarSlet

Om mig

Mit billede
I vores hjem bor mor, far, storesøster på 4 år, lillebror på 2 år og katten Gismo. Vi nyder familietid, god mad og lækre kager. Kommer ofte med kreative input og elsker at rejse ud og opleve nye ting. I vores hjem er der plads til kys og kram, rod og kaos, fis og ballade, stilletid og ro. Vores hjem befinder sig i Odense og som tilflyttere til byen tager vi gerne på opdagelse for at finde nye måder at opleve og leve. Jeg kan kontaktes på homebybianca @ outlook.dk

Instagram @biancasverden

Instagram @foodbybianca

Instagram @diybybianca

Popular Posts

Blog Archive

Design by Bianca. Leveret af Blogger.

Follow by Email

Copyright © Home by Bianca | Powered by Blogger

Design by ThemePacific | Blogger Theme by NewBloggerThemes.com