onsdag den 26. oktober 2011

Æblemos med peberrod


I Æblekogebogen er der en opskrift på Æblemos med peberrod. Idéen i at få det som tilbehør til kød, syntes jeg lød rigtig fin og derfor blev onsdagens mad til æblemos med middagskoteletter. Jeg havde valgt ikke at have andet til, da jeg umiddelbart mente at det ikke var nødvendigt, men kan klart anbefale at servere lidt ris eller kartofler til også. 

Som tilbehør er denne ret super fin, så det kommer helt sikkert på bordet herhjemme igen.  

Middagskoteletterne blev marineret i en marinade lavet af 1½ dl olivenolie, 1 spsk honning, 1 spsk dijon sennep og salt og peber. Desværre brændte de lidt på for mig, men de smagte nu rigtig godt alligevel.



Til æblemosen skal følgende bruges:
1 kg madæbler
1 dl vand
sukker
3 spsk æblecidereddike
Peberrod (helst frisk, men den færdigrevne kan også gå an.)

Skræl æblerne, skær dem i kvarte og udkern dem. Kom æblestykkerne i en gryde med vand, eddike og lidt sukker. Kog æblerne til mos ved svag varme - de behøver ikke at splatte helt ud, men må stadig gerne have lidt bud. Smag mosen til med lidt sukker.

Riv peberroden fint og smag mosen til med den. Med frisk reven peberrod skal bruges omkring 1 spiseskefuld, med færdigreven peberrod lidt mere.

Hæld mosen på rene syltetøjsglas eller brug den med det samme.
Share:

0 kommentarer:

Send en kommentar

Om mig

Mit billede
I vores hjem bor mor, far, storesøster på 4 år, lillebror på 2 år og katten Gismo. Vi nyder familietid, god mad og lækre kager. Kommer ofte med kreative input og elsker at rejse ud og opleve nye ting. I vores hjem er der plads til kys og kram, rod og kaos, fis og ballade, stilletid og ro. Vores hjem befinder sig i Odense og som tilflyttere til byen tager vi gerne på opdagelse for at finde nye måder at opleve og leve. Jeg kan kontaktes på homebybianca @ outlook.dk

Instagram @biancasverden

Instagram @foodbybianca

Instagram @diybybianca

Popular Posts

Blog Archive

Design by Bianca. Leveret af Blogger.

Follow by Email

Copyright © Home by Bianca | Powered by Blogger

Design by ThemePacific | Blogger Theme by NewBloggerThemes.com