torsdag den 8. september 2011

Melon- og hindbærsalat

Denne er fundet i et af mine Spis Bedre blade, nemlig det fra juli 2011.
Opskriften er til 25 personer og tager ca. 30 min at lave.

Det er de to bagerste salater og så den røde dressing, som der her kommer opskriften på.


1 vandmelon (1 kg)
1 honningmelon (750 g)
1 galiamelon (750 g)
500 g blandet salat
500 g hindbær

Skræl melonerne, og skær dem i ca. 2 cm store tern eller både. Vend med salat og hindbær.

Hindbærdressing:
400 g hindbær (jeg brugte frosne)
3 usprøjtede lime, revet skal + 3 spsk. presset saft.
1½ tsk salt
3 røde chillier
1 tsk friskkværnet peber
3 spsk honning
3/4 dl olivenolie
1 dl vand

(Optø hindbærrene.)

Blend hindbærrene, og passér dem gennem en sigte. Skyl limefrugterne, og riv skallen. Tilsæt limeskal og 3 spsk limesaft samt de øvrige ingredienser. Rør det sammen, og lad stå indtil serveringen.

Ved servering hældes 1/3 af dressingen over salaten og resten serveres til.

(jeg satte blot dressingen ved siden af, da det ikke var alle der er gode til dressing på salat)
Share:

2 kommentarer:

  1. Nuiiii hvor lyder det bare lækkert Bianca!!! Det skal jeg altså prøve en dag, men det bliver nok først på et tidspunkt, hvor jeg kan få BILLIGE hindbær ellers kommer sådan en salat let til at koste en halv arm!

    SvarSlet
  2. Kan også helt klart anbefale at vente... for puha det var dyrt.. men nu havde jeg sat mig i hovedet det skulle laves :D

    SvarSlet

Om mig

Mit billede
I vores hjem bor mor, far, storesøster på 4 år, lillebror på 2 år og katten Gismo. Vi nyder familietid, god mad og lækre kager. Kommer ofte med kreative input og elsker at rejse ud og opleve nye ting. I vores hjem er der plads til kys og kram, rod og kaos, fis og ballade, stilletid og ro. Vores hjem befinder sig i Odense og som tilflyttere til byen tager vi gerne på opdagelse for at finde nye måder at opleve og leve. Jeg kan kontaktes på homebybianca @ outlook.dk

Instagram @biancasverden

Instagram @foodbybianca

Instagram @diybybianca

Popular Posts

Blog Archive

Design by Bianca. Leveret af Blogger.

Follow by Email

Copyright © Home by Bianca | Powered by Blogger

Design by ThemePacific | Blogger Theme by NewBloggerThemes.com