mandag den 19. september 2011

Langtidshævede grovflute med hjemmelavet kryddersmør

Til svendegildet havde jeg selv været igang med den helt store flute bagning. Alligevel lykkedes det mig at glemme de tre flutes, der lå i vores lille fryser. Men det betød jo bare at der så var flute til sidste lørdags gæster.

Da jeg gerne ville have lidt grovere flutes, har jeg valgt en opskrift fra Amos Den store bagebog 2, hvor det er langtidshævede flutes, som jeg tidligere har haft stor succes med.

Der var faktisk en del til festen, der spurgte om hvor jeg havde købt dem, da de syntes mine flutestykker var så ensartet, at det da ikke kunne være hjemmebagt. Dejlig ros.

 

Flutes:
Opskriften på brødet blev derfor som følgende:

675 g hvedemel (hvor jeg skiftede 100 g ud med grahamsmel)
15 g gær
½ l koldt vand
1½ tsk. fint salt

Opløs gæren i det kolde vand. Tilsæt salt og mel og rør dejen sammen. Ælt det grundigt til den er smidig og elastisk.

Smør en skål med olie og læg dejen heri. Dæk skålen med plastfolie og sæt den i køleskabet til hævning natten over, mindst 12 timer. Tag dejen ud ca. 2 timer før, du former til flutes.

Hæld dejen ud på et melet bord, form den ved mindst mulig æltning til 3 lange flutes.

Læg dem på en bageplade eller i en fluteform og giv dem 2-3 snit med en meget skarp kniv.

Lad dem efterhæve til dobbelt størrelse, lunt og tildækket i ca. 45 min.

Bages i 8 min i en 250 grader forvarmet ovn (vamluft 230 grader)

Skru straks derefter ned til 200 grader (varmluft 180 grader) og bag videre i ca 12 min.

Kryddersmør:

Da jeg skulle bruge en ordentlig portion smør til svendegildet, skal man nok vælge at lave en mindre portion.

500 g smør
2½ spsk revet løg
8 spsk frisk hakket persille
2½ tsk tørret estragon
5 tsk sennep
2½ tsk groft salt

Bland det hele sammen og form til en pølse og kom i køleskabet indtil det skal skæres i fine skiver og serveres.
Share:

3 kommentarer:

  1. Hjemmelavet krydersmør og lækkert brød, mums.

    SvarSlet
  2. Uhm, hvor ser det lækkert ud, Bianca :-)

    KH
    Birthe

    SvarSlet
  3. Ihh det ser smaskhamrende lækkert ud Bianca! Dem bliver jeg da nødt til at prøve på et tidspunkt, selvom jeg altid synes, at mit grovbrød bliver så hårde som sten! Håber denne opskrift måske kunne være vejen ud af mit grovbrøds-mareridt ;)

    SvarSlet

Om mig

Mit billede
I vores hjem bor mor, far, storesøster på 4 år, lillebror på 2 år og katten Gismo. Vi nyder familietid, god mad og lækre kager. Kommer ofte med kreative input og elsker at rejse ud og opleve nye ting. I vores hjem er der plads til kys og kram, rod og kaos, fis og ballade, stilletid og ro. Vores hjem befinder sig i Odense og som tilflyttere til byen tager vi gerne på opdagelse for at finde nye måder at opleve og leve. Jeg kan kontaktes på homebybianca @ outlook.dk

Instagram @biancasverden

Instagram @foodbybianca

Instagram @diybybianca

Popular Posts

Blog Archive

Design by Bianca. Leveret af Blogger.

Follow by Email

Copyright © Home by Bianca | Powered by Blogger

Design by ThemePacific | Blogger Theme by NewBloggerThemes.com