søndag den 14. august 2011

Napoleonshatte med blød nougat a la Mette Blomsterberg

Efter vi er kommet hjem, er vi gået igang med den helt store oprydning, da vores hus har fået lov at sejle lidt pga travlhed i foråret. I den forbindelse fik grøntsagsskuffen i køleskabet den helt store gennemgang. Her i huset har vi nemlig ikke grøntsager i skuffen, men fondant og andre gode kageting.



Her fandt jeg derfor denne fra madbloggertræffet: (billede er lånt her, da jeg glemte at tage billede før jeg gik igang)








Denne skulle da bruges og da jeg efter at have læse Birthes blogindlæg fik vanvittig meget lyst til Napoleonshatte måtte det være her jeg skulle forsøge mig.



Herhjemme på kagebogshylden står denne skønne bog: "Forelsket i det søde liv" af Mette Blomsterberg. Så jeg har brugt opskriften fra denne og den kan varmt anbefales.



Så i onsdags gik jeg igang med at lave kransekagemasse og mørdej, så det var klar. Jeg har valgt at lave den uden pistacienødder.



Torsdag aften var det derfor i sving:








Mørdej 

300 g hvedemel

150 g stuetempereret smør

100 g flormelis

1 stort æg



Alle ingredienser æltes sammen med hænderne til en ensartet dej.

Stil dejen koldt minimum ½ time inden udrulning.



Kransekagemasse (iflg. opskriften bruges ½ portion, men jeg kunne nu godt have brugt en hel)

100 g sukker

2 store æggehvider

250 g ren rå marcipan



Rør sukker og æggehvider sammen, og lad trække ca ½ time for at opløse sukkeret.

Sukkerhviden tilsættes marcipanen lidt efter lidt, til kransekagemassen er ensartet.

Kransekagemassen er nu klar til brug.



Øvrige ingredienser

ca. 150 g nougat

ca 250 g chokolade








Mørdejen rulles forholdsvist tyndt og udstikkes i cirkler, ca. 8 cm i diameter.

Læg dem på en bageplade beklædt med bagepapir.

I midten af hver cirkel lægges en lille smule nougat.








Kransekagemassen lægges oven på nougaten som en kugle på størrelse med en lille bordtennisbold.

Tag en lille smule vand på hænderne, så hænger kransekagemassen ikke i.

Anvend aldrig mel til dette formål.



Fold mørdejen omkring kransekagekuglerne med et tryk tre steder. Brug tre fingre: venstre hånds pege- og tommelfinger og højre hånds pegefinger.



Bages ved 200 grader, til de er gyldne, det vil sige ca. 8-10 minutter.



Tag dem ud af ovnen, og lad dem afkøle helt.

Stilles i køleskabet indtil servering.

Napoleopnshattene kan opbevares på køl i ca. 3 dage eller frys i en tætsluttet beholder i op til 3 uger.








Dryp eventuelt de kolde napoleionshatte i chokolade.








Det færdige resultat - Pakket og klar til at have med til spisning hos gode venner fredag aften.
Share:

5 kommentarer:

  1. Mums, de ser vel nok gode ud!!! Jeg er sikker på at de vakte lykke :-)

    KH
    Birthe

    SvarSlet
  2. Mmh, de ser også bare rigtig gode ud. Jeg mangler også at få lavet noget med den grove marcipan. Det må jeg snart se at få gjort.

    SvarSlet
  3. Holder med Micha, vi vil også smage :-) De ser da bare for lækre ud.
    Knus.

    SvarSlet
  4. Hvor ser de gode ud! Jeg bliver altid så imponeret over, at i tøser bare lige bager den slags.. Jeg synes det lyder indviklet :P

    SvarSlet
  5. Hol op hvor ser de bare lækre ud Bianca :) Jeg har aldrig fået afprøvet Mette's napoleons hatte, da jeg aldrig lige har marcipan på lager, og synes det er så dyrt. Nu har jeg marcipan på lager, så måske de skal afprøves snart :)

    SvarSlet

Om mig

Mit billede
I vores hjem bor mor, far, storesøster på 4 år, lillebror på 2 år og katten Gismo. Vi nyder familietid, god mad og lækre kager. Kommer ofte med kreative input og elsker at rejse ud og opleve nye ting. I vores hjem er der plads til kys og kram, rod og kaos, fis og ballade, stilletid og ro. Vores hjem befinder sig i Odense og som tilflyttere til byen tager vi gerne på opdagelse for at finde nye måder at opleve og leve. Jeg kan kontaktes på homebybianca @ outlook.dk

Instagram @biancasverden

Popular Posts

Blog Archive

Design by Bianca. Leveret af Blogger.

Follow by Email

Copyright © Home by Bianca | Powered by Blogger

Design by ThemePacific | Blogger Theme by NewBloggerThemes.com