lørdag den 29. januar 2011

Pasta med savoykål

Det helbred altså. Har efterhånden mistet stemmen, men er da ved at være så meget ovenpå, at jeg nu kan overskue at sætte mig ved computeren. Inden sygdom og eksamensræs var jeg jo med alle gode intentioner gået igang med at lave sund madplan og jeg vil derfor lige vise jer en af de sidste retter jeg nåede inden:

Pasta med Savoykål fra kogebogen MAD! Karolines køkken til unge.

Brødet er også hjemmebagt, men da det er så længe siden, kan jeg desværre ikke huske hvilken opskrift jeg har brugt.

Til to:
175 g tørret hvid pasta, fx. penne
1 1/4 l vand
1 1/4 tsk. groft salt

1/2 savoykål (ca. 600 g)

1 1/2 dl vand
2 små knuste fed hvidløg
200 g Karoline's Feta i persille- og hvidløgslage - afdryppet
1 dl frisk hakket persille
3/4 tsk. groft salt
friskkværnet peber

Tilbehør: 120 g groft brød

Kog pastaen i vand tilsat salt

Fjern de yderste, grove blade og stokken fra savoykålen. Skær kålen i tynde strimler og fjern evt. de groveste ribber. Skyl kålen og lade den dryppe af i en sigte.

Bring vand og knust hvidløg i kog i en stor gryde. Tilsæt savoykålen og damp den i 2 min. Tag gryden af varmen og vend feta, persille, salt og peber i. Kom den afdryppede pasta i kålblandingen og vend godt rundt.

Ændringer: I stedet for tørret pasta brugte jeg frisk pasta og kom lidt kogte kyllinge strimler i. Det smager skønt!
Share:

0 kommentarer:

Send en kommentar

Om mig

Mit billede
I vores hjem bor mor, far, storesøster på 4 år, lillebror på 2 år og katten Gismo. Vi nyder familietid, god mad og lækre kager. Kommer ofte med kreative input og elsker at rejse ud og opleve nye ting. I vores hjem er der plads til kys og kram, rod og kaos, fis og ballade, stilletid og ro. Vores hjem befinder sig i Odense og som tilflyttere til byen tager vi gerne på opdagelse for at finde nye måder at opleve og leve. Jeg kan kontaktes på homebybianca @ outlook.dk

Instagram @biancasverden

Popular Posts

Blog Archive

Design by Bianca. Leveret af Blogger.

Follow by Email

Copyright © Home by Bianca | Powered by Blogger

Design by ThemePacific | Blogger Theme by NewBloggerThemes.com