søndag den 16. maj 2010

Honningkagemænd

Lidt fra den gamle blog, skrevet den 28. december 2009:

Så ville jeg forsøge mig på ny med honningkageopskriften, da jeg syns den smager super skønt.

Manden min hjalp mig med at pynte dem med royal icing.

De blev givet til familien, hvor vi kom frem her i juledagene.





Ingredienser:
2 tsk. Potaske
3 æggeblommer
500 g. honning
500 g. hvedemel
3 tsk. brunkagekrydderi
1 tsk. hjortetaksalt
Opløs potasken i æggeblommerne - potasken skal være helt opløst. (Blandingen kan udvikle en lille smule varme, det er helt naturligt)

Lun honningen til den er flydende og bland æggeblommerne samt de øvrige ingredienser i. Ælt dejen til den er glat. Pak dejen ind i husholdningsfilm, og sæt den i køleskabet i ca. 1 døgn.

Rul dejen ud til 3-4 mms tykkelse. Stik kagerne ud og læg dem på en bageplade med bagepapir.

Bag honningkagerne nederst i ovnen ved 170 grader i ca. 10 min.Lad dem afkøle og pynt dem.
Med alm. små udstikkere fik jeg ca. 150 stykker. Der gik dog lidt tabt under smagningen...
_________________________
Kommentarer:

Jeg har efterfølgende forsøgt mig med at lave dem dobbelt så tykke og bage dem i ovnen med en skål vand, da de derved får lidt fugt.

Efter bagning har jeg lagt et vådt viskestykke hen over dem, så de kunne suge så meget fugt som muligt.
De er derefter lagt i plastikposer med mellemlægspapir imellem. Til sidst overtrukket med chokolade og pyntet og derefter igen i lukkede poser, så de holder på fugten.

De har fået meget ros og syns selv de blev lige så gode som bagerens.
Share:

0 kommentarer:

Send en kommentar

Om mig

Mit billede
I vores hjem bor mor, far, storesøster på 4 år, lillebror på 2 år og katten Gismo. Vi nyder familietid, god mad og lækre kager. Kommer ofte med kreative input og elsker at rejse ud og opleve nye ting. I vores hjem er der plads til kys og kram, rod og kaos, fis og ballade, stilletid og ro. Vores hjem befinder sig i Odense og som tilflyttere til byen tager vi gerne på opdagelse for at finde nye måder at opleve og leve. Jeg kan kontaktes på homebybianca @ outlook.dk

Instagram @biancasverden

Instagram @foodbybianca

Instagram @diybybianca

Popular Posts

Blog Archive

Design by Bianca. Leveret af Blogger.

Follow by Email

Copyright © Home by Bianca | Powered by Blogger

Design by ThemePacific | Blogger Theme by NewBloggerThemes.com